Mayland – kalenderen vi bruger år efter år

Det er efterhånden ikke mange hjem, man kommer ind i, hvor der ikke er en kalender fra Mayland at finde i den ene eller anden afskygning. Og det er der en grund til. Virksomheden Mayland har nemlig eksisteret i næsten 140 år. Det betyder, at det ikke kun er dine forældre og bedsteforældre, der har haft en kalender fra Mayland i hjemmet, men også din tipoldeforældre. Så det er ikke sært, at vi forsat bruger dén, når den har været brugt i flere generationer.

På køleskabet

Hvis du ikke lige er helt med på, hvad den der Mayland-kalender er for en størrelse, så tag et kig på køleskabet, hvor I helt sikkert har én hængende. Måske tænker du bare ikke over det. Typisk er det dén med halvårlig oversigt, der hænger på køleskabet, fordi den ikke er så tung eller fylder særligt meget, og så giver den et godt overblik over både weekender, helligdage og ugenumre. Derfor har rigtig mange den hængende.

Den anden grund til at I har den hængende derhjemme, at I nok har fået den med posten. Mange lokale virksomheder producerer deres egen – selvfølgelig med den egentlige kalender som centralt element, men så har de reklamer over resten af fladen. Det kan være, at den lokale ejendomsmægler har en stor annonce, og så er der flere små virksomheder, som har købt sig til de lidt mindre annoncer. Det er win-win for alle parter. Og blandt andet derfor bliver der produceret flere millioner kalendere til formålet hvert år.

Skal den ikke hænge på køleskabet men på væggen i stedet, er der også stadig mulighed for at hele familien kan følge med. Det kan være, I godt kunne tænke jer en afrivningskalender, eller måske bare en større familiekalender, som både er lidt sjovere og som samtidig giver muligheden for, at I alle sammen kan skrive jeres planer ind. Hvis jeres datter for eksempel går til svømning om onsdagen, kan det skrives ind hos hende, og har mor ferie en uge, kan det stå under hendes kalender. På den måde har alle i familien et overblik over de andres planer, og det bliver nemmere at koordinere det hele.

Kalenderen til hele familien

Foruden den klassiske kalender på køleskabet, findes Mayland kalenderen i et utal af varianter. Den mest kendte er nok spiralkalenderen i A3, som mange skoleelever fra folkeskolen og helt op til universitet bruger som deres skolekalender. Den kan nemlig både fås i typen, der går fra januar til december. Men den kan også fås, så den går fra august til juli, sådan at den passer til det klassiske skoleår. Typisk er den også yderligere tilpasset med forskellige for- og bagsider til at skifte ud, og mange gange er der også et tomt skema, så man har mulighed for selv at udfylde sit skema for året.

Og den klassiske spiralkalender fås også i mange forskellige andre udgaver. Du kan få den helt klassiske, eller du kan få dem i en mindre udgave, hvis den bare lige skal passe i tasken men samtidig indeholde alle de vigtige datoer. Og så er det uanset, om du vil have den med uger eller dage.

Udover dem findes der et utal af andre kalendere, og typisk findes der også én, der passer lige præcis til det formål, du skal bruge den til. Skal I for eksempel have en stor halvårskalender til arbejdspladsens fødselsdage og årlige udflugter, så findes den i en størrelse, der hedder 100x 70 centimeter. De kan også fås som skrivebordsunderlag eller som afrivningskalender.