Det er ikke let at være nystartet fotograf i Fredericia

Som nystartet virksomhed er der i de fleste tilfælde meget lidt som er vigtigere end at skabe cash flow gennem kunder så hurtigt som muligt. Der er ganske enkelt grænser for hvor lang runway de fleste har til at etablere sig før man begynder at tjene penge.

Online synlighed er ekstremt vigtigt for langt de fleste servicevirksomheder som forsøger at tiltrække kunder uden at lave kold kanvas eller indrykke dyre offline annoncer.

Fotograf har ung kvinde i fotostudiehttp://www.interweb.dk/fotograf-fredericia-en-test/ faldt jeg over et godt eksempel på nogen af de udfordringer der kan opstå, når man som nystartet virksomhed skal tiltrække kunder og gerne vil gøre det ved at folk finder en i Google når de søger efter det man laver eller det produkt man producerer.

I eksemplet ovenfor drejer det sig om en fotograf i Fredericia, som har oprettet en flot hjemmeside for at tiltrække kunder til til fotostudie. Hele tanken er naturligvis at folk i Fredericia og omegn helt naturligt vil google “fotograf i Fredericia” eller lignende når de skal bruge en fotograf, og at han derefter vil blive fundet af en masse potentielle kunder i lokalområdet.

I praksis er der dog sket det, at han ikke dukker op på de forreste sider i søgemaskinerne, af den ene eller den anden grund. Der er flere som på iværksætterportalen Amino har forsøgt at assistere med deres bedste bud på hvad der skal til for at komme længere op i søgeresultaterne. Det ser dog ikke ud til at det er lykkedes endnu.

Problemstillingen er et godt eksempel på det dilemma man som nystartet selvstændig står over for: Hvor mange ressourcer skal man bruge på rent faktisk at lave sit arbejde og lade mund-til-mund metoden skaffe kunder, i forhold til brugen af søgemaskineoptimering, Adwords og Facebook annoncer.

Det er naturligt nok i første omgang at vælge at fokusere på at gøre sit arbejde bedst muligt og forvente, at rygtet om ens høje faglige niveau vil sprede sig automatisk, men det er også en risikabel strategi. Langt mindre kompetente konkurrenter kan være bedre til at markedsføre sig og vil herefter løbe med alle kunderne. Det hjælper jo ikke noget at man er den bedste i branchen, hvis ingen ved det.

Fra vores side er strategien rimelig klar:

  1. Produkt eller service er altid det vigtigste. Sørg for at have basis i orden så du med god samvittighed kan stå bag dit produkt og promovere det med god samvittighed
  2. Test, test og test. Med de mange mulige kilder til kundeflow er det essentielt allerede tidligt at lave et par billige test af hvilken kanal der giver de bedste kunder. Ikke bare fleste kunder, men de bedste kunder. Det kan gøres ved at investere lige mængder i annoncering på Google, Bing, Facebook, bannerreklamer etc. Hvis du sørger for at spore hvor alle leads kommer fra, vil du hurtigt kunne se hvad der bedst kan betale sig.
  3. Undervurder aldrig den gratis trafik fra søgemaskinerne. Rigtig mange virksomheder i dag lever fedt alene på de kunder de får fra søgemaskinerne. Så snart du har sat din virksomhed i søen, bør du lave en strategi for at blive mest mulig synlig i søgemaskinerne. Det er en længere proces en betalt annoncering, men i løbet af et halvt til et helt år vil det kunne betale sig mange gange igen. Eventuelt kan du overveje at poste på artikeldatabaser som kan give webtrafik til din hjemmeside. Det kan du læse mere om her.

I sidste ende er det op til dig at få implementeret en model for online synlighed. Det vigtigste er at du hele tiden fokuserer på at den lagte strategi skal have fokus på bundlinjen, ikke en eller anden tilfældig ide om at mangle likes på Facebook vil give kunder i det lange løb.